Internationalt Uddannelses Center
En lokal initiativgruppe, en lokal bestyrelse og et bredt sammensat repræsentantskab har i Svendborg skaffet midler til at bygge et ungdomscenter, der har et internationalt perspektiv.
Sådan lød det i indledningen til en pressemeddelelse, der i sommeren 1984 blev modtaget på avisernes redaktioner.
IUC, Internationalt Uddannelses Center, åbnede i januar 1985 og led pengemangel døden i 1991.
Idegrundlaget var nyt, da centeret underviste udlændinge o g…

Drejø:: Lærdommen har ikke altid haft de bedste betingelser på de små øer. Før år 1555 kunne ingen mere end deres Fadervor, men efter den tid, blev undervisningen sat i system, da Drejø fik sin første degn og skoleholder. Undervisningen foregik i stuerne rundt om på gårdene, og læreren boede på skift hos forskellige familier, for at byrden kunne fordeles på flere skuldre.
Den første kendte skoleholder hed Henrik Nielsen og kom fra Langeland i 1635. Han var en udmærket skrædder…

1.april 1931 indlemmedes Skt. Jørgens og Sørup sogne i Svendborg Kommune. I forbindelse med denne sammenlægning besluttedes det at skabe en ny, stor og moderne centralskole. Anledningen til byggeriet var at antallet af børn i Svendborgs vestre bydel var vokset kraftigt og det var derfor nødvendigt at nedlægge de to små eksisterende sogneskoler og erstatte dem med noget større.
I september 1931 nedlagdes grundstenen til byggeriet. Arkitekten bag projektet var Fritz Jørgensen. Lidt mere…

Den første kommuneskole i Tved var i huset på Tved Kirkevej nr. 6, dette har formodentligt været sognets degnebolig, dengang et bindingsværkmuret hus med stråtag.
I 1814 blev der indført forordninger om, at alle børn mellem 7 og 14 år skulle gå i en kommunalt finansieret skole, og det har været nærliggende at indrette en skole i degnens hus, idet degnene i forvejen almindeligvis drev en form for undervisning for sognets børn.
Udover skolelokaler tjente huset som bolig for læreren…

I 1912 afskaffede man skolepengene og alle klasser overgik til heldagsskole. Dette medførte pladsproblemer på Svendborgs eksisterende skoler. Det var derfor nødvendigt at opføre en ny skole i byens østre bydel. Den lille skole i Hallindskov var for lille og Østre Skole skulle derfor fungere som en erstatning. Skolen blev indviet 11. mar. 1913.
Østre Skole var yderst moderne. Man havde f.eks. som den første skole træk og slip toiletter. Samtidig indførtes en række nye tiltag. På

I 1952 flyttedes Svendborg Navigationsskole fra Færgevejen til nye bygninger på Graaesvej. Man havde haft sine lokaler her siden 1865. I de tomme lokaler etableredes en kommunal folkeskole. Vestre skole havde igennem nogle år haft pladsproblemer og den nye skole blev derfor en afdeling under Vestre. Færgevejens skole havde deres egne lærere, men administration og inspektør var Vestre Skoles.
Efter stor utilfredshed over at være en filial under Vestre blev skolen selvstændig i 1962 og…

Igennem en lang årrække diskuteredes det om man skulle bygge en ny og moderne skole i Svendborgs nordøstlige kvarter. En lang række sociale boligbyggerier og udstykninger betød at børnetallet steg kraftigt i denne del af byen. Allerede i 1963 var en skole på tale, men først mere end 10 år senere blev den en realitet.
Den 6. august 1974 tog viceborgmester Gunnar Nielsen og skoledirektør Erik Kristensen første spadestik til byggeriet. Det var planlagt at bygge skolen over flere…

Igennem en årrække havde man forsøgt at etablere en privat pigeskole i Svendborg, uden den store succes. Specielt Pastor Prip i Vor Frue Kirke var involveret i projektet. På opfordring fra netop pastor Prip overtog lærerinden Ida Holst en pigeskole i Fruestræde i 1880. Skolen var ledet af frøknerne Kalisch og Leth og havde til huse i ”Musereden”, Fruestræde 1. Frk. Holst betalte 400 kr. for skolen med i alt 18 elever.
Efter en vellykket prøve i 1881 steg antallet af elever…

I 1875 besluttedes det at nedrive borgerskolen på Klosterplads for at gøre plads til at føre jernbanen ind i Svendborgs bymidte og opførelsen af banegården. Der måtte derfor findes et nyt sted til byens skole. Valget faldt på en grund i Fruestræde, hvor fattiggården, arbejdsanstalten og sygestuen tidligere havde ligget.
Den nye skolebygning blev tegnet af arkitekten J. J. Eckersberg. Den opførtes i 3 etager og kostede 60.000 kr. I modsætning til den gamle skole blev drengene og…

Forhistorien.Ideen om at bygge en ny skole i Nordre bydel blev undfanget allerede i 1937.Den markante stigning i antallet af børnefødsler, de store årgange, som prægede 1940èrnehar man næppe kunnet forudse i 1937. I virkeligheden var antallet af børnefødsler nogenlunde stabilt. Forklaringen er snarere, at der generelt manglede ordentlige klasselokaler.  Drengeborgerskolen var nedslidt og egentlig uegnet til undervisning, og der var sket en begyndende udflytning fra midtbyen og til…

Efter at latinskolen på det gamle kloster blev nedlagt i 1740 havde Svendborgs skoleundervisning foregået tre forskellige steder i byen. Degnene i Vor Frue og Sct. Nikolaj underviste deres respektive sognebørn, mens fattigskolen havde til huse i det gamle rådhus på Torvet. I Svendborg var der et brændende ønske om at opføre en ny bygning, hvor man kunne samle alle byens børn. Specielt fattigskolen havde brug for deres eget lokale.
Byen havde svært ved at skaffe den fornødne kapital…

Haahrs Skole i Svendborg kan egentlig skrive sin historie til  1893, da en kreds af forældre oprettede en friskole i Kattesund med en lærer og en lærerinde.Det var først, da den læreruddannede vestjyde Niels Martin Haahr (1871-1942) kom til i 1900, at skolen for alvor tog form. Den var da flyttet til Grubbemøllevej. Ganske vist fik Haahr og hans hustru Bodil en lidt svær start. Parret begyndte med 80 elever og et par måneder efter var der kun 50.Haahr lod sig ikke slå ud og fik snart…

Børnene på Hømarken, Hallindskov og Øksenbjerg havde i anden halvdel af 1800-tallet meget langt til skole. Specielt om vinteren var vejen indtil bymidten besværlig og farlig. For at gøre skoleadgangen lettere oprettede man i 1870 en biskole ved Hallindskov. I 1882 omdannedes biskolen til en offentlig forskole og fik egen bygning på hjørnet af Linkenkærsvej og den gamle Skårup landevej.
Skolebygningen tegnedes af arkitekt J. J. Eckersberg. Eckersberg har tegnet en række…

Julie Petersen f. Lacoppidan drev igennem en 20-årrig periode en pigeskole i Svendborg. Hun var datter af Iver Iversen Lacoppidan, som var forpagter af hovedgården Lehnskov. Iver var søn af apoteker C. A. Lacoppidan i Møllergade og bror til Wilhelmine Lacoppidan, som drev en skole i Fruestræde. I sin ungdom var Julie privatlærerinde på hovedgården Juelsberg nord for Nyborg. I 1863 giftede hun sig med forpagteren på hovedgården Petersminde ved Århus, Hans Peter Langkilde Petersen.

Latinskolen:
Svendborgs skolehistorie tager sit udspring i første halvdel af 1500-tallet, nærmere bestemt i årene efter reformationen i 1536. Der har med sikkerhed været en skole i Svendborg siden 4. nov. 1541, hvor konge Christian 3. overdragede det nedlagte franciskanerkloster og kirke til Svendborg by. Han bestemmer at skolen, som da var til, skulle vedblive at være skole. Hvornår selve skolen er etableret eller om der før reformationen har været en skole i Svendborg vides ikke. Den…

Svendborg Handelsskole kan skrive sin historie tilbage til 1879. Da tilbød Svendborg Handelsstandsforening aftenundervisning i fag som dansk analys og handelsregning. Det foregik to aftener om ugen med to timer  pr. gang..I begyndelsen var det skolens egne lærere, der udformede opgaverne og gav karakter ved de unge handelslærlinges eksamen. Fra 1892 blev disse statskontrolleret.Lærerne var ansat på andre skole og underviste handelslærlingene på timebasis, og det hele foregik på

En af de ældste privatskoler i Svendborg. Den blev etableret i Ørkildsgade 36 i 1844 af frøken Clementine Jørgensen, datter af købmand Niels Jørgensen. I skolen undervistes både piger og drenge. Den var en art forberedelsesskole for de andre.
Frøken Clementine drev skolen frem til 1885, hvor Frk. Julie Jensen overtog skolen. Julie Jensen havde i adskillige år før overtagelsen været lærerinde ved skolen.
På trods af den meget lille skolebygning havde skolen ikke mindre end 71…

Svendborg Tekniske Skole levede helt sit eget liv i 142 år før den i august 2004 blev til Svendborg Erhvervsskole efter sammenlægningen med Svendborg Handelsskole.
Svendborg Tekniske Skole begyndte sit virke den 22. januar 1862 og var grundlagt af Svendborg Industriforening. Den lejede en to værelses lejlighed i Møllergade, og her fandt undervisningen af håndværker lærlinge sted.
Noget før 1862 var der i Svendborg opnået en forståelse for, at unge håndværkere manglede teoretiske…

I midten af 1800-tallet havde Svendborg en række privatskoler, hvor især ”pigeskolerne”, der generelt var små, var på mode.
Fasts Realskole blev oprindeligt oprettet af frk. Marie Carstens i 1890, under navnet ”Svendborg Døtreskole”, der fra starten havde til huse i den gamle købmandsgård i Gerritsgade. Skolen var indrettet i et par rummelige værelser med i alt 7 elever. På grund af en hurtig vækst, fik frk. Carstens året efter sin søster Luise Carstens til at hjælpe…

Byskolen, Skolegade 2, blev taget i brug i januar 1901, men har ”aner” helt tilbage til 1831 under navne som Pigeborgerskolen og Borgerskolen. Svendborgs første Borgerskole lå på Klosterpladsen, og var i brug i tiden 1831 – 1875. Den ny Borgerskole blev etableret i 1875 og lå i Fruestræde, hvor den indeholdt både drenge- og pigeborgerskole. Fra 1901 forblev Drengeborgerskolen på Fruestræde medens pigeborgerskolen flyttede til de nye lokaliteter. Skolen blev betegnet som stor, smuk…

”Vi er i stand til at lege Moder Jord”
Den yngste maritime undervisnings institution i Svendborg er Maersk Training Center, som ved starten i 1978 hed Maersk Drilling Træningscenter og blev oprettet af Rederiet A.P. Møller, som havde en stigende aktivitet med eftersøgning af olie og gas.
Centeret blev grundlagt som en direkte følge af en eksplosions ulykke på en Mærsk borerig. Nu skulle folkene derude have undervisning, og som uddannelseschef Jens Schmidt i 1988 sagde til Fyns…

Højskolen blev grundlagt i 1972 af, som de selv kaldte sig, ”en bande venstreorienterede fra samtlige småpartier”, der havde det formål at indføre socialismen i Danmark gennem højskolevirksomhed, bygget på Marx og Grundtvigs ideologier.
De dannede foreningen ”De socialistiske Højskoler” og indsamlede kr. 90.000,00 som de brugte til udbetaling til at købe bygningerne, til den gamle købmandsgård for, på tvangsauktion.
Pionererne, som de kaldte de første hold, var…

”Et symbol på Svendborg som søfartsby”
”Den skal være vort Folk, vort Land og vort flag til ære”
Der blev ikke sparet på de store ord, da Svendborg Navigationsskole tog sin nye skole på Graaesvej i brug i 1952. Der blev talt af borgmester, handelsminister og Svendborgs storskibsreder, konsul A.E. Sørensen, formand for byggeudvalget. Skolen blev kaldt for Europas mest moderne. Den var tegnet af arkitekt Bo Fritz Jørgensen, Svendborg.
Da lærere og elever rykkede ind i den…

Tegnelæreren fik sin maskinistskole
Efterhånden som dampskibene vandt frem var der naturligvis brug for uddannelse af maskinister. Det var kanceliråd Søren Jacob Grønvald (1831-1909) helt med på. Bag den fornemme titel gemte der sig et initiativrigt menneske, som også var en fremragende tegner – og ditto lærer.
Fra 1872 var han den drivende kraft bag den tekniske skole, som Svendborg Haandværker- og Industriforening havde oprettet.
Grønvald så et påtrængende behov for…

GREB MIN SJÆL SOM LØVEN GRIBER SIT BYTTE
Citatet er af Vilhelm Rasch (1866-1939). Han kom med det, da Svendborg Søfartsskole havde 40 års jubilæum. Han tænkte tilbage på årene før 1906, inden skolen blev grundlagt og bygget på en bakketop i Overgade i Svendborg.
 
Vilhelm Rasch blev i sin sjæl grebet af tanken om at få etableret en skole for søfartens menige mandskab. Han, der var sekretær i Sømandsmissionen, sad i 1903 i toget på vej til Esbjerg for at indvie et…

Sømand og gentleman
Kogtved Søfartsskole på kanten af Svendborg Sund blev grundlagt af skibsrederne Knud og Ivar Lauritzen, Rederiet J. Lauritzen. Den var en følge af anden verdenskrigs udbrud i 1939. Indtil da var rederiets kommende skibsofficerer grunduddannet på sejlskibene, men med krigshandlingerne blev det for farligt.
J. Lauritzen lejede sig i 1940 ind hos Svendborg Søfartsskole og en overgang foregik undervisningen i det opankrede fartøj ”Nina Lau” i Thurøbund.
Erfaringern…

Svendborg Gymnasium har under forskellige navne eksisteret i byen siden 1872.
Navnene har været:
Svendborg Realskole 1872-1912Svendborg Realskole og Gymnasium 1912-1920Svendborg Statsskole 1920-1932Svendborg Statsgymnasium 1932-1986Svendborg Gymnasium 1986 - 
Frem til 1909 var skolen en almindelig realskole med elever fra 1. til 9. klasse. Dengang lå skolen i Bagergade. I 1909 optog man seks elever på en gymnasieoverbygning. De blev studenter i 1912.
I 1920 blev skolen overtaget af…

Uddannelsen af delingsførere, gymnastikledere, begyndte på landets højskoler o. 1900. I 1914 overtog Niels Bukh og svogeren Lars Bækhøj Ollerup Højskole, og NB begyndte sin delingsførerskole i bygningen ”Borgen”.
Den første vinter havde han 12 mandlige elever. Elevtallet steg år efter år, og der kom også kvindelige elever til. NB så, at der var grundlag for at bygge en gymnastikhøjskole, denne anlagde han på den anden side af hækken til folkehøjskolen og i 1920 kunne den…

Svendborg Kunstskole startede på privat basis i september 1986 i lokaler på adressen Møllergade 5 over gården, idet der havde vist sig interesse og behov for et kreativt lærested i Svendborg. Skolen flyttede efterfølgende til Vestergade 24.
Økonomien blev baseret på elevernes egen betaling for opholdet, idet Svendborg Kommune, på trods af megen velvillighed, ikke fandt sig i stand til at yde økonomisk støtte til projektet. I starten var aktiviteterne begrænset til tegning og…

Skolen er startet i 1867. Det var i tiden med de store samfundsomvæltninger præget af krigsnederlaget i 1864. På det kulturelle plan og undervisningsområdet var det især Kresten Kold og N.F.S. Grundtvig, der stod for de nye ideer og dermed også for friskoletanken.
I Ollerup lå den offentlige skole i Nordgade, men her var der så stor trængsel, at nogle af eleverne blev flyttet til Egebjerg Friskole. Det betød, at en håndfuld mænd med bl.a. pastor Brandt besluttede, at Ollerup også

Forhistorien
I 1829 byggedes en skole på et jordstykke, som købtes af Isebækgård, som ligeledes ligger på Boelsmosevej. Skolen var en lille bygning med en skolestue og en lejlighed til læreren. Året efter byggedes en sidefløj med brændselsrum samt plads til ko, gris, høns m.v.
Skolen fik navnet Caroline Amalie Skole, opkaldt efter prins Christian Frederiks prinsesse Caroline Amalie, medens bygningerne fik navnet Caroline Amaliehus.
Prins Christian Frederik giftede sig i 1815 med…

“Jeg, underskrevne Sofie Amalie Vind, Enke efter Kaptajn Anders Scheel til Mullerup, kendes og hermed vitterliggør, at jeg af kristen Kærlighed, Guds Naade til Ære og Ungdommen i Gudbjerg Sogn til Undervisning i deres Kristendom, haver ladet opbygge vesten for Gudbjerg Kirke et Hus på 8 Fag, som med dertil lagt og indgjerdet Hauge og Gaardsrum skal være til evig Tid uforandret til Skolehus, hvori nu bor Mads Hansen, Bolbro, som sin Livstid skal være forpligtet til at undervise Gudbjerg…

I vedtægterne for Brudager Kile(s) Friskole (Hjemskole) står der i § 1:
”Brudager Kiles Friskole (Hjemskole) er oprettet til frivillig Fremme af Oplysning paa Grundlag af Fædrelandssind og Kristentro.”
 I efteråret 1859 gik gdr. Christian ”Møller” Hansen, Ejbygården på Brudager Mark, til Vejstrup for at tale med Christen Hansen og Rasmus Hansen, som et par år tidligere havde startet den første friskole på egnen. Han syntes, der var for meget disciplin og terperi i…

Vormark Skoledistrikt blev oprettet i 1806, men der blev ikke ansat nogen lærer. Børnene gik i skole i Hesselager, hvor lærer Hans Holck nød stor anseelse. I 1825 oprettedes så et lærerembede, men der blev ikke bygget nogen skole. Undervisningen foregik indtil 1838 i et lejet lokale på en bondegård.
Skolebygningen, som blev opført i 1838, rummede en lærerbolig og en skolestue.
I 1901 blev undervisningen henlagt til en nyopført bygning ved siden af den oprindelige. Den havde to…

Efter at bygningerne, som rummede Hesselager Kostskole, i 1917 var blevet solgt til staten, blev der i en kort periode først oprettet et børnehjem og fra 1920 ”Den selvejende institution Hesselager Drengehjem”. Der blev købt 6,8 ha jord til landbrug og gartneri. Eleverne var fortrinsvis københavnerdrenge, og efter datidens opfattelse skulle de helst oplæres i landbrug, så de kom væk fra storbyens fristelser. Men allerede den 1. marts 1923 lukkede drengehjemmet på grund af svigtende…

I årsberetningen 1901-1902 står der på de første sider bl.a.:
Kostskolen, som ligger 2 Minutters Gang fra Stationen, omfatter dels et ældre Beboelseshus med tilhørende Have og to Stykker Eng, dels en ny og tidssvarende Skolebygning, der står i umiddelbar Forbindelse med Beboelseshuset og er opført i Foraaret og Sommeren 1901 af Tømrermester H.J. Hansen, Hesselager, efter Tegning af Arkitekt Joh. Zehngraff fra København. Skolebygningen indeholder foruden en Gymnastiksal 8…

Skolevæsenet før 1814 
Ved reformationen i 1536 flyttedes den gejstlige magt over på adelens hænder, og allerede i 1537 blev der udstedt en kongelig forordning om, at adelen skulle udlægge degnelodder og oprette skolehuse på landet. Mange steder undslog de lokale herremænd sig imidlertid fra dette, og de steder, hvor det trods alt skete, var det med uduelige lærere i usle lokaler.
Da Danmarks store kansler Johan Friis døde barnløs i 1570, arvede hans brodersøn, Niels Friis,

Oure Friskole opstod på grund af en splittelse i kredsen omkring Vejstrup Friskole. Efter den legendariske friskolelærer Rasmus Hansens død i 1883, opstod der uenighed om den nye lærer, Sigvard Hansens kvalifikationer, idet nogle forældre ikke ville have en ”seminarist” som lærer. En del hjem sluttede sig til den nærliggende Øster Åby Friskole, som var startet i 1878, medens resten sluttede op omkring Sigvard Hansen og startede en friskole i beskedne lokaler, lejet i Oure…

Kimen til skolevæsenet går så langt tilbage, som der har været kirker i Oure og Vejstrup. Sognepræsten og hans medhjælper, sognedegnen, lærte børnene og de unge børnelærdommen, og vi ved, at der også før Reformationen i 1536 har boet degne på kirkejorden i Oure – der, hvor Sct. Michaels Skole nu ligger. Vi ved også, at en del af Oure Sogns degneindtægter blev givet til latinskolen i Svendborg. Til gengæld skulle latinskolen om søndagen sende en stor skoledreng ud at besørge…

 
Brændeskov Skoles historie går ikke langt tilbage i tiden. Ifølge gamle beretninger var der undervisning i forskellige hjem, og undervisningen indskrænkede sig til de tider, hvor man kunne fremskaffe en lærer. Ifølge skolens embedsbog er skolen opført 1830.
Af Beskrivelser over Skolelærerembeder i Fyns Stift udgivet af F.A.S. Hansen og I. Chr. Jørgensen i 1854 fremgår det, at skolen i Brændeskov er oprettet som en biskole eller en hjælpeskole, bestemt for en ugift lærer. Der…

Den første degn i Ulbølle man kender navnet på hed Hans. Han virkede fra omkring år 1589. Daværende degnes fornemste opgaver var at være præsten behjælpelig med gudstjenesterne. Desuden skulle han føre kirkebog og andre skriverier, støbe vokslys og andre lignende gøremål, der lå under præstens værdighed. Endelig skulle han en gang om ugen samle børnene og give dem indsigt i den kristne børnelærdom.
Skrivning og regning var frivillig, men mod et beskedent vederlag ekstra til…

Egense gl.skole blev indviet 1882. Den lå på Ærtevej 1 på den samme grund som den oprindelige skole fra ca. 1840.
Egense ny skole blev indviet i 1908. Den lå på Højensvej 199.
Rantzausminde Skole blev opført i 1859. Bygningen indgår i dag i den nuværende Rantzausminde Efterskole på Efterskolevej. En forskole blev indviet samme sted i 1907.
En ny forskole i Rantzausminde blev indviet i 1958 og var i funktion frem til 1982. Den lå på Rantzausmindevej 172 i den nuværende…

Så er lokalhistorisk Forening på banen igen, sådan kan denne historie godt indledes. For det drejer sig nemlig om ridebanen, der var etableret langs det der lidt senere blev P. A. Wedelsvej, altså Skårups første af slagsen. Nu har Skårup en moderne rideskole på Oluf Ringsvej.
På Østergade 44, som hed Villa Dania, boede fru Vinther. Hun hed altid fru Vinther. Jeg tror ikke der var mange der kendte hende under andet navn, men hun hed Anna Margarita Jørgine Vinther. Ejendommen var med…

Fra Vejstrup Pigehjem til Oure Idrætsskoles gymnasieafdeling
Når jeg tager emnet op, skyldes det den omstændighed, at stedet var min arbejdsplads fra 1971 til 1976, dels som lærer dels fire år som skoleleder. At jeg dykker ned i historien nu skyldes to forhold. Jeg har altid undret mig over, at hjemmet var så pompøst bygget, og at bygningerne har 100 års jubilæum i 2007.
I 1907 påbegyndtes byggeriet og det blev taget i brug i 1908 som statsungdomshjem for unge piger. Samme år blev…

Allerede i 1811, tre år før den store skolelovs vedtagelse, ansattes den første seminarieuddannede lærer i Gudme. Inden da er der eksempler på, at for eksempel studenter fra Svendborg her og der fungerede som en slags skoleholdere, og i de fleste købstæder havde der været skole i flere hundrede år.
Den første stråtækte skole i Gudme lå i den nuværende kirkegårds sydvestlige hjørne og var to-klasset med en lærer, og der var skolepligt og undervisning hver anden dag fra det 7.

Denne historie om seminariet er en fortsættelse af del 3, bare i nyere tid. Denne her gang handler det også lidt om elevernes morskab med hinanden, og om hvordan man boede, og spiste på pensionat, som der var mange af i Skårup.
Alle oplysninger stammer fra min mor, Stinne Sørensen, som nok var én af de sidste, der havde seminarister boende. Mine forældre købte Kirkebakken 5 i 1947 og udlejede fra starten tre værelser på loftet og et i en tilbygning. Loftværelserne var på 7-8…

I 1887 blev der på initiativ af bl.a. kammerherreinde Charlotte Linde Sehested af Broholm oprettet en privat skole i Lundeborg. Skolebygningen tilhørte Broholm, og var beliggende i den gade, der i dag hedder Momleby (nr. 2).
Der blev givet tilsagn om private bidrag på godt og vel 300 kr., og Oure-Vejstrup Sogneråd bevilligede et tilskud på 150 kr. pr. år i to år. Der kunne således ansættes en lærerinde til en årlig løn af 450 kr. plus frit brændsel til kakkelovnene i…

I Vejstrup havde man indtil 1759 slet ingen skole, og noget degneembede som i nabosognet Oure blev der aldrig oprettet.
Men i 1759 købte man et fæstehus  -  antagelig fra Vejstrupgård - som lå i haven, hvor den "nye" skole blev bygget i 1843.
Til at holde skole ansatte man en ung student, Marcus Achton, og i 1769 skænkede fruen på Vejstrupgård et legat til skolen, nok særlig med henblik på lærerlønnen, som på det tidspunkt knapt var til at leve af.
Lærerne ved Vejstrup…

Brudagers ældste skolebygning er opført engang i slutningen af 1700-tallet, men oplysningerne om den er meget sparsomme. Man mener, at bygningen er brændt o.1830, hvorefter der er bygget en ny skole på den samme matrikel (1 a).
Den første lærer, man kender til, var Christian Ishøj, født 1766 i Tved. Han var lærer i Brudager i 1798, og det vides også, at hans søn, Anders Ishøj, født i 1802 i Brudager og dimittend fra Skårup Seminarium i 1824, virkede som lærer 1827-1851.
1851-188…

Den gamle Caroline Amalie Skole(Boelsmosevej 43)
Omkring 1740 var der oprettet en skole i Oure, men i begyndelsen af 1800-tallet opstod der et ønske om at tilgodese de børn, som boede i den fjerntliggende, nordlige ende af sognet. En af fortalerne for at oprette en skole i dette område var amtsprovst Peter August Wedel, som grundlagde Skårup Seminarium i 1803, og han fik støtte af pastor Baggesen i Oure, som også var meget interesseret i skolevæsen.
I 1821 blev skolen til virkelighed,

Om Skårup Statsseminarium, som det hed helt hen til for få år siden, har der været skrevet en hel del. Mest om de kendte personer der startede det hele, og forskellige lærere som blev kendt rundt i landet. Disse personer skal der ikke skrives om her, men derimod lidt om dem der var flest af, nemlig eleverne. Når mange unge mennesker er samlet på et sted, plejer det ikke at være kedeligt, og det var det heller ikke på seminariet og i byen, dengang de fleste boede i Skårup og nærmeste…

Ellerup Friskole hører til de første friskoler på Fyn. Den begyndte den 24. maj 1866 hos gårdejer Rasmus Kristensen på gården "Lykkebjerg" ved Ellerup.
Rasmus Kristensen havde forud haft mange samtaler med Kristen Hansen i Vejstrup, hvor man havde startet en friskole i 1856, og var som han stærkt påvirket af pastor Vilhelm Birkedal i Ryslinge. Selv havde han ingen børn, men der var udsigt til at få  fem-seks børn at undervise. Så han byggede et par fag til en længe på

Lakkendrup Skole i Gudbjerg Sogn er opført 1912 efter tegninger af arkitekt Daniel Rasmussen, Ollerup. Byggesummen androg ca. 16.000 kr., hvoraf staten betalte halvdelen.
Den officielle indvielse fandt sted den 4. september, og et par dage efter begyndte undervisningen af de 31 elever fordelt på to klasser. Som enelærer var ansat lærer Johannes Kristoffer Olsen, som forinden havde været ansat i otte år ved Nordskov Skole på Hindsholm.
Provst Bruun, Hesselager, visiterede Lakkendrup…

I slutningen af 1800-tallet var skoleforhold et almindeligt samtaleemne i mange hjem. Der var stigende utilfredshed med almueskolens undervisning med dens remseri og læren udenad efter Balles lærebog. Det nye i tiden var Kristen Kolds skoletanker med fortællemetoden som noget centralt i undervisningen. At påvirke almueskolen til en ændring af undervisningen var ikke muligt, så Kolds skoletanker kunne kun realiseres gennem oprettelse af friskoler. Efter at Trunderup Friskole, som Kold…

Ellerup Skole blev opført 1764 af stamhusbesidder Scheel til Mullerup. Beboerne i Ellerup og Brænderup havde beklaget sig over, at det var for langt for børnene at søge Gudbjerg Skole, især om vinteren, og de havde privat antaget en skoleholder, som de selv lønnede, medens de samtidig måtte betale til Gudbjerg Skole, der var oprettet 1718. Samtidig med den nye skole i Ellerup blev der oprettet et legat til skoleholderen.
Omkring 1764 hed skoleholderen Hans Bron. I 1797 var det en…

I efteråret 1872 blev pastor Koefoed præst i Hesselager, og med ham begynder Vormark Friskoles historie. Han mente, at det var lidt småt med det åndelige liv på egnen, som var sløvet af fæsteforhold og hoveri til Hesselagergård og Broholm. Det lykkedes ham at finde lokal opbakning til ideen, ikke mindst hos Amalie og Hans Sandbæk. De havde af godsejer Dons på Hesselagergård fået lov til at bygge et lille hus på uopdyrket gadejord i Vormark, og med dels indsamlede dels lånte midler…

Tiden efter nederlaget i 1864 var for en stor del præget af mismod og frygt for Danmarks fremtid. Men der var også mange, der så nødvendigheden af at bygge op og vinde indad, hvad udad tabtes.
Således blev der i disse år rundt om i landet oprettet flere højskoler, først og fremmest under påvirkning af Grundtvig, men også af den kendte skolemand Christen Kold. Han havde selv oprettet en højskole i Dalby ved Kerteminde, der i 1862 var flyttet til Dalum ved Odense. Herefter voksede den…

Ideen til Idrætsskolerne i Oure blev udviklet i midten af 1980'erne af et par mennesker med baggrund i idræt og praktiske erfaringer fra højskoleverdenen. Initiativtagerne med Poul Fredskilde som talsmand ønskede fra starten af, at skolerne skulle være uafhængige af de store idrætsorganisationer og snævre lokale interesser. Skolernes idegrundlag blev fra starten opfattet som kontroversielt og var medvirkende til, at skolerne mødte massiv modvind i indflydelsesrige og traditionelle…

Efter Wedels afskedigelse blev Diderik August Holberg konstitueret som forstander d. 8. dec. 1835, og det faldt i hans lod at gennemføre seminariets omdannelse og fornyelse. Samme år var der allerede blevet købt en godt to tdr. land stor huslod, der grænsede op til præstegårdshaven. Året efter blev en ny seminariebygning opført. Det er den, som stadig er hovedbygningen, men de mange love om nye fag i folkeskolen og på seminarierne krævede mange om- og tilbygninger gennem årene.

Omtrent på samme tid som Christen Kold i 1851 havde oprettet landets første friskole i Dalby ved Kerteminde, blev der - også i Vejstrup - tænkt tanker om, hvordan der kunne skabes en skole, der egnede sig bedre for børn end den statslige terpeskole. Manden bag disse tanker var bonden Christen Hansen på Rosagergård i Vejstrup. Han havde selv i sin skoletid været genstand for den åndløse udenadslæren, der prægede den undervisning, som var sat i værk med skoleloven af 1814. Og da hans…

Den gamle Skole i Åbyskov er den anden skole, der ligger i landsbyen Åbyskov. Af de historiske kilder fra bla. Landsarkivet for Fyn og fra vort eget lokalarkiv i Skårup Sogn, kan vi læse, at den første skole i Åbyskov blev bygget allerede i 1827, som folkeskole for børnene i Åbyskov/Skårupøreområdet.
Området var beboet af bønder og fiskere, ofte var de begge dele.
Skolen var med jord til  -  nogle tønder land, som førstelæreren havde til sin rådighed, der var endvidere en…